Sydhavnen vs Sønderbro Fight
Meget skal der ikke skrives om denne kamp, da den hurtigt vil gå over i historien som en af de mest blodfattige indsatser i vores stolte klubs historie.
Rækkens nummer tre bød os velkomne på overskyet lørdag, hvor et fantastisk græstæppe gav os alle forudsætninger for at spille noget flot fodbold, selvom vi var ramt af 8 afbud.
Glæden er dog kort, da Sydhavnen bringer sig foran på en flot afslutning efter 10 minutter. Herefter er det dog os der sætter dagsordenen. I 20 minutter bruger den flotte bane til at spille en gang meget tålmodigt pasningsorienteret fodbold. Det er dog på en dødbold, at vi kommer tilbage i kampen, da en superbold fra et hjørnespark slået af Mark møder Brian Juuls pandebrask og dernæst netmaskerne. Vores dominans fortsætter kortvarigt, men bliver så øjeblikkeligt afbrudt da vi á to omgange er for forsigtige i nærkampene og Sydhavnen igen bringer sig foran. Kort efter står det 3-1 da en fuldstændig fri Sydhavnen-spiller sparker bolden ind efter et hjørne.
I anden halvleg for hjemmeholdet smidt en mand direkte ud efter 10 minutter, men herefter leverer vi så de dårligste 35 minutter som denne skribent huske. Sydhavnen dominerer totalt trods deres undertal, og de formår sågar også at score to gange. Vores engagement, førstegangsberøringer og generelle teknik ville få FC Zulu til at fremstå som Barcelona med Zidane på midten i stedet for Busquets. En helt og aldeles skamløs indsats, hvor vi ikke kan bruge de mange afbud som undskyldning. Vi skylder i den grad os selv at vise vilje og glæde når vi tager i mod Culpa på tirsdag ? om ikke andet så i hvert fald for klubben.
Dagens mand: CC. Eneste spiller sammen med Calu og Martin, som kunne være sin indsats bekendt.